|
|
Aabenraa Rotary Klub |
Hvad laver vi?Klubbens datoplan kan du se på www.rotary.dk under menupunktet "Klubber i Danmark" Find Aabenraa Rotary Klub enten på landkortet eller ved at søge på "Aabenraa". Et Rotary møde består typisk af en sang, fælles spisning, 3 minutter og aftenens hovedforedrag. Mødet begynder kl. 17.30 og slutter præcist kl. 19.00, med mindre der er tale om udemøde eller helt specielle forhold, som så altid er varslet på forhånd. 3 minutter er et kort personligt og inspirerende miniforedrag, som går på skift mellem rotarykammeraterne, og som drejer sig om rotarys formål og idé med udgangspunkt i kammeratens egen dagligdag (erhverv, privatliv, inspirerende læsning, rejseoplevelser etc.). Hovedforedraget kan være om alt. Der veksles mellem oplæg fra egne kræfter og udefra kommende personer, der kommer og giver indblik i et tema, som vi normalt ellers ikke ville have fået lejlighed til at vide noget om. Alt er dog ikke foredrag. Der er også virksomhedsbesøg og årstraditioner med fælles aktiviteter,- lige fra fugleskydning over madlavning i et skolekøkken til krobesøg og skovture med pandekagelavning over bål. Nogle af disse udflugter er med ægtefæller og børn. Ud over ugemøderne tilbyder Aabenraa Rotary Klub også mulighed for at deltage i interessegrupper. For tiden har vi 3 aktive grupper: Internationale venskabsklubber, golf og kontakt og støtte til etablering af Rotary i Litauen. Ad hoc iværksætter vi fundraising. Vi har netop afsluttet indsamling af 2 mio kroner til udvidelse af vores lokale teater og udstillingshal - Sønderjyllandshallen - og ved passende lejligheder arrangeres lotteri og indsamlinger til fordel for Rotarys hjælpearbejder. I nogle år har vi for eksempel stået for Dansk Flygtningehjælps indsamling i Aabenraa og for tiden indsamler vi penge til Rotary Internationals mål om at udrydde al polio på verdensplan inden år 2005. Ajourført d. 16-08-2005 |