Aabenraa, den 17. august 2004

Hej alle sammen!

 

Så er det blevet tid til at jeg sender mit første nyhedsbrev rundt. Som I alle nok ved rejser jeg til Japan på fredag. I år er vi ca. 160 udvekslingsstudenter, der bliver udsendt af Rotary. Langt de fleste tager til enten USA eller Australien – vi er kun 4 der skal til Japan. Udover mig er det Petrine som er i Morioka, Rune som er i Osaka og Vu (som jeg følges af med til Frankfurt) skal til Tokyo. Jeg kommer til at bo i byen Kameoka, en mindre by med lidt under 100.000 indbyggere, der ligger 20 minutter med tog fra Kyoto.

Kyoto er Japans tidligere kejserby og derfor rummer byen mange gamle templer og lignende. Selve området omkring Kyoto skal efter sigende også være et af Japans mange skønne naturområder. Kyoto har lidt over 1 mio. indbyggere.

Som tidligere nævnt rejser jeg på fredag og jeg glæder mig enormt. De første par måneder kommer jeg til at bo hos familien Yamada. Jeg ved ikke meget andet om familien end at datteren Haruka er den eneste der ”taler” engelsk i familien og at hun rejste til Mexico i går… Så jeg bliver altså bare nødt til at lære japansk så hurtigt som muligt!

Jeg kommer til at gå på ”Kameoka Nantan High School”. Den har ca. 1200 elever med 40 i hver klasse, men jeg er skolens eneste udvekslingsstudent i år. Den ligger udenfor selve Kameoka by – faktisk uden mellem rismarkerne. Det glæder jeg mig til at se!

Japanernes engelsk skal efter sigende være meget dårligt, men jeg har dog det held at der på ”Nantan” (skolen) er en amerikansk udvekslingslærer, som har tilbudt at hjælpe mig, hvis noget kniber.

Jeg forventer ikke at sende alt for mange nyhedsbreve rundt – overhovedet ikke i starten af mit år som udvekslingsstudent, da jeg simpelthen ikke vil få tiden til det. Derfor har jeg lavet denne hjemmeside http://anders.rod.dk, hvorpå jeg vil oploade billeder, mine nyhedsbreve og andre informationer, så dem der er interesseret har chancen til at se hvad jeg laver!

Som tidligere sagt får jeg meget travlt – mest i starten af året, så bliv ikke sur hvis jeg ikke kan nå at svare på de personlige mails som I sender til mig, men jeg vil svare på så mange som muligt!

 

Et godt år til Jer alle,

ønsk mig held og lykke!,

Med venlig hilsen,

Anders Rod

 

P.S. Husk at skrive en lille venlig hilsen i min gæstebog på http://anders.rod.dk!

 

P.P.S. Min adresse hos familien Yamada er følgende:

Isao Yamada

2-7-31-101 Kitakawaramachi

Kameoka

Kyoto, Japan

 

 

Mail fra Anders d. 18. sept. 2004

Kameoka, d. 18. 9. 04

"Forskelle"

Hej derhjemme!

Så er det ved at være en måneds tid siden jeg ankom her i Japan og der er sket MEGET siden. Jeg har det stadigvæk som om at det hele er lidt uvirkeligt, men jeg kan mærke at det trods alt er ved at blive hverdag.

Jeg har valgt at kalde dette nyhedsbrev "forskelle ", da der er så utrolig mange forskelligheder mellem Danmark og Japan. En af de mest basale må være sproget. Når folk tænker på Japan, tænker man nok mest på krusedullerne, som der skrives med. På japansk kaldes det "Kanji" og er deres fra Kina lånte "bogstaver". Disse findes der flere tusinde forskellige af. Dernæst findes der et alfabet kaldet "Hiragana", som bruges til ord der ikke har et Kanji eller hvis man ikke lige kan huske Kanjiet. Hiragana består af 41 tegn plus nogle kombinationer som får dem til at lyde lidt anderledes. For at gøre det hele endnu mere kompliceret findes også "Katakana" som er Hiraganas lyde bare med nye tegn. Katakana bruges til alle fremmedord.

Ang. fremmedord, et godt eksempel er mit navn: Anders bliver til Andas (lyder nærmest som den tyske måde at udtale mit navn på).
Faktisk skriver de det "A n da a su", men u´et i su udtales bare ikke. Værre bliver det ved Rod, der bliver til at "Rodo", med tryk på "do".

En anden ting ved Japan er at landet er så super overbefolket - Motorveje svæver over allerede bebyggede arealer. Japanere har generelt en stor bil i stedet for to "normale" pga.
parkeringspladsmangel.
En af mine hobbyer her i Japan er at stige på min cykel og bare køre af sted. En dag ankom jeg til et storcenter. Det eneste sted hvor jeg kunne stille min cykel var i en parkerings bås specielt til cykler.
Båsen låste sig selv efter jeg satte cyklen i den, men inden jeg nåede at gå i panik fandt jeg en automat hvor man kunne åbne sin bås ved at indtaste dens nummer. Der er så et limit hvor lang tid man må holde der før det koster noget, men jeg er dog ikke kommet til at betale endnu.

Japan er langt fra et multietnisk samfund som Danmark er. I Japan (eller hvert fald i Kameoka) lever der næsten kun japanere, og så kan man møde en turist eller en udenlandsk forretningsmand hvis man er heldig.

På min første skoledag var der så mange elever der var henne og hilse på mig, at jeg da jeg kom hjem tog et kig i spejlet for at se om jeg ikke var muteret til en slags alien. Jeg har nærmest en slags rockstar status på skolen bare fordi jeg ser anderledes ud.
I Japan synkroniserer man alt tv, der kommer fra udlandet (for tiden er koreanske sæbe-operaer meget populære - min familie gør næsten ikke andet end at se dem!) I skolen lærer man næsten kun den skriftlige del af engelsk, så mine medelever har meget svært ved at tale sproget.

En af de morsomste ting jeg har været ude for, var på min første skoledag, hvor en dreng fra klassen inde ved siden af kom hen til mig og sagde: "I want you, I love you, I need you." Senere fandt jeg så ud af at det er det eneste engelsk han kunne sige. Japanere kan dog godt lide at sige "hallo" til mig. Selv nu efter tre uger på skolen hilser jeg på mindst 50 elever dagligt!

En anden forskel mellem Danmark og Japan er Rotarymøderne her. I går var der velkomstparty for mig. Først spiste 10 Rotary'anere og jeg på et japansk spisested og derefter gik halvdelen hjem. Resten tog med mig ud og sang karaoke! Mega morsomt - det blev ikke bedre af at de eneste engelske sange karaoke stedet havde var populære mindst to generationer før mig!

Ellers er alt fint her!

Mere bliver det ikke til i denne omgang,

Ses, Anders

MIT JAPAN – FOREDRAG VED UDVEKSLINGSSTUDENT ANDERS ROD

Rotarymødet d. 20-9-2005

       

Anders Rod – iført grøn silkekimono og samuraisværd – indførte de tilstedeværende rotarianere og gæ-ster – i sit udvekslingsår i Japan. Man kan vist roligt også kalde det et udviklingsår og en dannelsesreje til en anden og meget fremmedartet kultur efter at have hørt på Anders’ smittende fortælling.

I et foredrag, der skiftevis orienterede om fakta og personlige oplevelser fra solens rige flettet ind i hinanden, fik klubbens medlemmer et levende billede af et ungt menneskes udbytte af i et år at have haft muligheden for at leve i og opleve en kultur meget anderledes end vor egen.

Japan ligger på samme breddegrad som Gribaltar. 126 mil. mennesker bor på 11% af landets areal = 342 personer pr. m2 i gennemsnit. Eksempelvis er befolkningstætheden i en by som Tokyo på 11.000 pr. m2 . Japan er 9,5 x større end Danmark.

Tilgangen til at få et fuldt udbytte af ophold i en fremmede kultur er sproget. I Japan findes der tre sprog (skrift og tale), som man skal kunne:

• Hiragana – 46 tegn – bruges til enkle udtryk som ”ja” og ”nej” (også kaldet ”børnesprog”)
• Katagana – 46 tegn – bruges til ” alt det fremmede”
• Kanji – beskrevet som ”alt for mange tegn” – importeret fra Kina (hvert tegn har sin symbolbetydning).

Den egentlige respekt får man først fra en japaner, når man kan sproget og ikke laver alt for mange fejl. Anders lagde ikke skjul på, at han fik mest ud af sit ophold de sidste måneder, da han rimeligt kunne forstå og kommunikere med japanerne.

Vi rundede emner i vilkårlig rækkefølge:

• det traditionelle Japan over for det moderne og teknisk højt udviklede Japan
• geografi, historie og natur
• religion – gennemgang af de 3 forskellige trosretninger
• skole og undervisning i Japan
• ”rundvisning” i det japanske køkken
• Rotary i Japan – distrikt 2650/24 medlemmer i den lokale klub

Anders boede under sit ophold i Japan hos tre vidt forskellige familier i Kameoka = ”skildpaddebakke-byen”. En forstad til Kyoto med ca. 90.000 indbyggere.

3 familier, som på hver deres måde, gav Anders en indsigt i almindeligt hverdagsliv i Japan på godt og ondt.

Ud over at være på en masse udflugter med sin ene værtsfamilie, nåede Anders også at besøge Hiroshima og nå halvvejs op af Fuji – det største bjerg i Japan – og møde den danske kronprins.

Rotarys 100 års jubilæum blev fejret på det hotel, hvor Kyoto - aftalen i sin tid blev underskrevet. Festlighederne fra den begivenhed blev vist på flere billeder i Anders’ power point - fremstilling.

Til slut takkede Anders ”Rotary Aabenraa” for den enestående mulighed, han havde fået for at rejse om på den anden side af jorden for at få en meget stor oplevelse i et andet land. Et år, han aldrig vil glemme

Tak til Anda-su fra Denma-ku.

Helle Smidt (ref)

Nis-Edwin List-Petersen (foto)

 

 

Ajourført d. 16-08-2007