|
Ajourført d 15-09-2005 |
Aabenraa Rotary Klub |
|||
|
Jette Holm |
||||
Udvekslingsstudent i USA 2000 - 01.
Brev fra Jette, februar 2001 Tankerne jeg havde gjort mig, inden jeg tog af sted, var ikke de helt store. Det eneste jeg havde at forholde mig til, var de TV-serier jeg havde set, og alle forsøgte at overbevise mig om, at det bestemt ikke ville være, som jeg havde set det på film. Dog viste det sig til min overraskelse, at det er præcis som i TV-serierne. En anden ting, som jeg havde spekuleret på inden afrejsen var: mon det ville blive hårdt at skifte til anden og tredje værtsfamilie, når man lige havde vænnet sig til den første. Det viste sig dog at gå helt af sig selv, og nu kan jeg se mange fordele i det - specielt for værtsfamilierne, som har lettere ved at overskue 3-4 måneder i stedet for et helt år. For mig er det også en fordel, fordi jeg får oplevelsen og indtryk af hele tre familier i stedet for kun én.
Desuden har jeg været utrolig heldig med mine værtsfamilier, hvilket betyder utrolig meget, nu hvor jeg er på egen hånd. De har taget mig til sig som deres egen og har fortalt mig, at jeg ALTID vil have et hjem hér i USA. Desuden har de givet mig en masse fantastiske oplevelser. Vi har besøgt diverse museer, jeg har forsøgt mig på ski for første gang, og ikke nok med det. Mine værtsfamilier har betalt ture til North Carolina, Washington DC og St. Louis med mit fodboldhold.
Så endnu en gang vil jeg takke Rotary i Aabenraa for denne helt fantastiske oplevelse. Det I har gjort for mig betyder utrolig meget. Det er noget af det bedste, som er sket i mit liv, og jeg er virkelig taknemmelig. MANGE TAK ! Med venlig hilsen Jette Holm |
||||